Passer du på dine øjne foran skærmen?
Bruger du også rigtig mange timer foran skærmen? Det kan enten være i form af arbejde, gaming eller andre ting, som kræver koncentration foran skærmen. Det er blevet normalt at mange døjer med tørre og irriterede øjne, netop fordi de bruger mange timer foran skærmen. Så hvordan passer du bedst muligt på dine øjne, kan du læse mere om her.
Hvad skyldes irriterede øjne?
Det er normalt at opleve forskellige symptomer, når du sidder med øjnene rettet mod skærmen. Det kan blandt andet være fordi du helt automatisk glemmer at blinke, når du kigger på skærmen. Længere tid bag skærmen belaster nemlig øjnene og kan medføre symptomer såsom hovedpine, irriterede øjne, tørre øjne og mange flere. Oplever du ellers problemer med at kunne fokusere tæt eller langt væk så klik her.
Hvad kan du selv gøre ved problemet?
Du kan gøre en del ting, hvis du ofte oplever irritable øjne. Nævnt i det tidligere afsnit, så kan det hjælpe, hvis du er opmærksom på at blinke ofte. Det at blinke glemmer man nemlig ganske nemt, når man er fuldt opmærksom på skærmen. Placer din skærm en smule længere væk og med en hældning nedad. På den måde så vil du opleve, at du blinker mere naturligt end hvis skærmen var ligeud.
Du kan med fordel også stifte bekendtskab med 20/20/20-reglen, som et pejlemærke på dine øjnes sundhed. Reglen går kort fortalt ud på, at du hvert 20. minut fokuserer på et punkt, der er 20 meter væk i et interval på 20 sekunder. Det er en regel, som du nemt og fleksibelt kan praktisere på arbejdspladsen eller når du gamer.
Der er mange ting, du kan gøre for at holde dine øjne sunde – husk også den friske luft, som hjælper på både krop og sjæl.