Labels: De tre bedste brugsmuligheder

Der er mange forskellige måder at bruge labels på, når du producerer tøj. Uanset om du er professionel distributør eller bare elsker at lave tøj som en hobby. Her i artiklen har vi samlet de 3 mest populære og bedste brugsmuligheder for labels.

Branding

Kigger du i dit eget tøjskab vil du næppe kunne finde et eneste stykke kommercielt stykke tøj, der ikke har en label med et brand. Både private labels og store modehuse bruger labels i deres kollektioner. Også mennesker, der fx strikker på hobbyniveau har ofte deres eget label med navn, som de sætter i det færdige strikketøj.

I nogle kollektioner er labelen diskret sat ind i nakken eller bukselinningen, mens labelen i andre kollektioner har en central plads på tøjet, for at skabe opmærksomhed om brandet.

Med en label er det nemt for forbrugeren (og hendes venner) at genkende brandet og forhåbentligt vælge at købe fra samme brand igen.

Vaske- og carelabels

I EU er der strenge krav om at man som distributør og forhandler af tøj tydeligt skal mærke tøjet. I lovgivningen er der krav om at tøj skal være påsat en tydelig liste over hvilke materialer tøjet er fremstillet af. Altså det vi kalder fibermærkning. Mange lande har desuden krav til, at der skal stå i hvilket land tøjet er produceret.

Oplysningerne om tøjet skal fremgå på det sprog, der tales i det pågældende land. Så sælger du tøj til Danmark, skal labelen være på dansk. På tysk til Tyskland og så videre.

Det er kun sjældent et krav at der skal være en vaskeanvisning i tøjet. Det betragtes dog som rigtig god kundeservice og giver kunden en bedre oplevelse. Det er ærgerligt hvis kunden vasker tøjet forkert, for derefter at have et stykke tøj, der ikke længere har den rigtige pasform eller udtryk, fordi det er blevet vasket forkert.

Pynt og dekoration

Ofte bliver labels også brugt som pynt eller dekoration på tøj. Det kan især være vævede badges, der bliver designet, så de får en ren æstetisk funktion. Især på børnetøj er det i perioder meget moderne at bruge labels som en del af tøjets design.

Labels der har en brandingfunktion bliver også brugt som pynt.